CMAS ** dykker kursus

CMAS** dykkerkursus,

Kurset er en overbygning på CMAS* uddannelsen eller et naturligt skridt videre hvis du har et OW certifikat fra en anden organisation.

Kurset vil sætte dig i stand til ikke kun at tage vare på dig selv, men også din makker. Kurset vil endvidere certificere dig til dykninger dybere end 20m og til dykninger med tvungen dekompression. På kurset går vi dybere ind i teorierne og dykkerfysiologien, og du får mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder som dykker.

Kurset omfatter endvidere et kursus i anvendelse af klubbens kompressor, samt i anvendelse af klubbens oxygenudstyr til genoplivning og 1.hjælp.

Hvem
Kurset henvender sig til CMAS* og OW dykkere fra andre uddannelsesorganisationer.

Forudsætninger for at deltage

  • Fyldt 15 år
  • Certificeret CMAS* dykker eller tilsvarende (eks. PADI Open Water)
  • Minimum 20 loggede dyk inden kursusstart, hvoraf 10 skal være på dybder over 10-30 m og et af disse på dybden 30-35.
  • Obligatorisk lægeattest, godkendt af DSF, ikke ældre end 5 år (3 år for kursister over 40 år).
  • Kan svømme.
  • Teoriundervisning afholdes hverdagsaftener i klubhuset i Vedbæk.
  • Svømmehals undervisning afholdes fredage i Rundforbihallen Nærum.
  • Dykninger i åbent vand afholdes weekender i Øresund med møde i klubhuset i Vedbæk.

Hvor og hvornår
Kurset afholdes efter behov. Er du interesseret kan du kontakte vores uddannelsesformand på mail eller tlf (se bestyrelsesoversigten).